Kaj's Sygehusleksikon

Afdelingsledelse. Påfund fra 1980-erne. Overfører en masse papirnusseri fra sygehusadministrationen til produktionsenhederne. Består typisk af en oversygeplejerske og en overlæge - begge højt kvalificerde fagfolk med et betydeligt produktionspotentiale, men uden bogholderuddannelse. Reducerer følgelig afdelingens produktion betragteligt. Deler ansvaret for afdelingen (på samme måde som Sygehusledelsen deler ansvaret for sygehuset) ud fra princippet om, at når et ansvar opdeles, bliver der 10% til hver.

Amt. Tilfældig, administrativ opdeling af eet af verdens allermindste lande i 14 forskellige baronier, hver med sin Jeppe (eller Pernille) i himmelsengen. Opfundet i 1970 ("kommunal-reformen"). Ved en kombination af Folketingets dumhed og Vorherres vrede tillagt forvaltningen af bl.a. sygehusvæsenet. Er dog alt for små hertil. Også de øvrige områder (gymnasier, vejvæsen, særforsorg m.m.) kunne med fordel varetages af staten, primærkommunerne eller det private. Således er amterne den primære årsag til forvirring og kaos i sygehusvæsenet, hvor ensartethed og sammenlignelig service derved forhindres. Er dog efter egen mening uundværlige, og ville givetvis gerne overtage også f.eks. jernbanerne (14 forskellige køreplaner og sporvidder) og militærvæsenet (14 forskellige armeer og flåder). At amterne endnu ikke har indført hvert sit alfabet og hver sin møntfod skyldes blot en forglemmelse hos amtsrødderne. Samme amter påberåber sig gerne en demokratisk funktion, endskønt næsten ingen borgere kender navnet på deres amtsborgmester (s.d.). Amterne har dog positiv indflydelse på beskæftigelsen i kontor, EDB- og byggebranchen (amts-paladserne).

Cheflæge. Påfund fra 1980'erne. Oprindeligt en læge, som blev trukket ud af produktionen, anbragt ved et skrivebord og sat til at deltage i allehånde møder, konferencer og udvalg. Formålet hermed var at give en illusion om et lægefagligt islæt i sygehusledelserne. Altså en ren gidselfunktion eftersom magten udelukkende ligger hos DJØF'erne (s.d.). Gennemgår efterhånden - på ganske få undtagelser nær - en metamorfose (s.d.) og bliver mandarinernes ridefoged over for sine tidligere kolleger. Rekrutteres derfor nu i stigende omfang fra rækkerne af servile, opportunistiske og DJØFfiserede skrivebordslæger, således at metamorfose-stadiet helt kan springes over. Skal modtage samtlige øretæver for alt som går galt, men kan dog ekspedere dem videre til de administrerende overlæger (s.d.).

Chefsygeplejerske. Højt uddannet sygeplejerske, som sjældent eller aldrig har beskæftiget sig med sygepleje. Arrangerer og deltager i utallige møder, konferencer og udvalg. Er en slags personalechef for plejepersonalet. Vogter nidkært herover, og påser at lægerne ikke får for megen indflydelse.

D.a.d.L. Den almindelige danske Lægeforening. Hyggelig laugs-loge fra klunketiden. Nu om stunder selskabelig forening for allehånde læger. Opdeles i henhold til ritualerne i tre "søjler" - hver med sin oldermand. Afholder lukulliske bacchanaler hvori skiftende ægtefæller og deslige kan deltage. Ingen praktisk betydning eller indflydelse.

DRG.- Diagnose Relaterede Grupper. En i princippet ret fornuftig forestilling om, at store patientgrupper , nemlig de ca. 80% hyppigste lidelser kan samles i bestemte, ret nøje definerede kategorier. Disse kategorier kunne så danne udgangspunkt for at beregne omkostningerne ved behandlingen og dermed en kåring af den mest effektive afdeling. På så vis kunne man fremme en sund konkurrence mellem afdelingerne til gavn for Patienterne d.v.s. skatteyderne. Incitatamentet skulle så være, at "pengene følger Patienten" (s.d.) - altså den "billigste" afdeling får flere penge til at behandle flere Patienter. Det vil så i sidste ende føre til, at een afdeling bliver "vinder" og dermed kvalt i egen succes. Dernæst er der naturligvis en anden afdeling, der bliver ny "vinder" o.s.v.. i een uendelighed. - Uheldigvis viste en meget grundig DRG-analyse i et jydsk amt, at de mindste sygehuse er de mest effektive . Et sådant resultat er naturligvis politisk helt uacceptabelt. Følgelig blev tallene "vægtet" anderledes så de kom til at vise det" politisk korrekte" resultat : De store sygehuse er de mest effektive ! - DRG står således for : Det Rene Gas.

DSI. Dansk Sygehus Institut. Oprettet og betalt af Amtsrådsforeningen (s.d.). Har nok den mest umulige opgave overhovedet : at retfærdiggøre amternes eksistens. Til den ende udgives et tidsskrift, som skal give det udseende af at amterne kan drive sygehusvæsenet. Dette tidsskrift præges af stor - men naturligvis forgæves - entusiasme. Beskæftiger et antal såkaldte "sundheds- økonomer" (?).

EDB. Elektronisk Data Behandling. Anvendes kritikløst i sygehusvæsenet, hvor der til formålet oprettes særskilte, ekstremt kostbare såkaldte "IT-afdelinger". Fremmer administrativ forvirring, kaos og budgetoverskridelser, men har dog positiv indvirkning på Bill Gates' formue, skandinavisk skovbrug og arbejdsløsheden på HK-området. Beskæftiger sig med hardware (det eneste kendte metal, som er forældet efter to år) og software (omfattende og løbende opdaterede samlinger af logiske fejl, såkaldte "lus"). Skærmene kan - lige efter at de er tændt - vise et flot flag med fire farver på en himmelblå baggrund og kort efter skrive : "Generel beskyttelsesfejl i modul DA0BFF0A, systemet lukkes." De anvendes dog fortrinsvis som baggrundsdekoration i TV-interviews, hvorved den interviewede forlenes med et skær af betydningsfuldhed og moderne tilsnit.

Floskulatur. En i sygehusvæsenet dominerende sproglig konstruktion med eget vokabularium og særpræget syntaks. De fremmeste  beherskere af F er i stand til at tale uafbrudt i timevis uden at sige noget. Sproget er nært beslægtet med tidligere tiders "talen sort" og religiøse sekters "tungetale".

Funktionsbærende enhed. Mode-ord fra sæsonen 1999-2000. Afløser forrige sæson's mantra : "Patienten skal se så få læger som muligt". Betegner således en kovending på 180°. Kvintessensen er : "BIG is beautiful". Tankespindet går ud på, at eet sygehus skal betjene mindst. ¼ million indbyggere. Men da der er flere end 20 sygehuse i landet, må de resterende ca. 40 lukkes. Da dette ikke er praktisk gennemførligt inden moden atter skifter, må man definere flere af disse sygehuse om til F.E. Således ved bl.a. at samle de akutte funktioner på kun nogle få sygehuse. Man tror derved at kunne spare vagthonorar til læger på de andre, ikke-akutte sygehuse, som åbenbart kun skal have læger i dagtiden, og altså være mennesketomme efter kl. 16. Hvor man så skal gøre af de syge, har man ikke skænket en tanke. Ej heller, at antallet af lægetimer, der bruges på akut arbejde er det samme, uanset hvor det foregår. Resultat : "besparelsen" fordufter og effektiviteten falder. Tillige er det stensikkert at administrationen, omkostningerne og ventelisterne stiger - nok engang. - (Det oprindelige, sunde princip med, at når man havde et sygehus, hvor der alligevel skulle være et lægeligt beredskab døgnet rundt, så kunne man ligesågodt udnytte dette til også at modtage akutte tilfælde, anses nu for forældet.)

Implementere. Udføre, virkeliggøre. (Se også floskulatur) Anvendes navnlig af EDB-og andet, overordnet personale. Da disse jo imidlertid ikke beskæftiger sig med virkeligheden anvendes udtrykket i stedet for : "at bestille noget".

Kvalitetskontrol. Nøglebegreb i al produktion. Bidrager til, at kvaliteten af et givet produkt opretholdes og i heldigste fald stedse højnes. Anvendes derfor som hjælpe-disciplin i industri og landbrug. I sygehusvæsenet betegnelse for monitorering af den stedse dalende kvalitet. Har her helt overhalet den egentlige produktion ud fra Lenin's princip : "Tillid er godt, men kontrol er bedre". I praksis vil det sige, at eksempelsvis resultatet af en operation for kræft i tyktarmen (ca. 2 timer) skal registreres på 6 forskellige blanketter med ialt 118 afkrydsningsfelter og efterfølgende indberettes til ialt 8 forskellige myndigheder og registre (tidsforbrug ca. 3 timer). Dette endskønt samtlige oplysninger i forvejen fremgår af patient-journalen. Ydermere kontrollerer (forsker) et stort antal læger i deres fritid på de samme oplysninger. En simpel, landsdækkende patient-relations-database ville naturligvis kunne reducere dette eksorbitante tidsspilde til et minimum, men er af samme grund politisk urealiserbar.

Kvalitetssikring. Spekulativt, filosofisk begreb. Betegnelse for den forestilling, at man ud fra et givet øjeblik (nutid) kan forudskikke et bestemt udfald af en efterfølgende (be)handling (fremtid). Begrebet er nært forbundet med det - i naturvidenskaben forlængst forladte - deterministiske princip. Ville ideelt forudsætte, at lægeuddannelsen kunne sikres en definerbar kvalitet. Samme lægeuddannelse er jo imidlertid afskaffet med Kaalund-"overenskomsten" af 1981. At forestillingen alligevel overlever i sygehusvæsenet, skyldes blot at udtrykket - fejlagtigt - bruges i stedet for det man mener, nemlig : kvalitets-kontrol (s.d.).

Metamorfose. Betegnelse for den totalte forandring der indtræder, når f.eks. en dygtig klinisk arbejdende læge "forfremmes" til det administrative lag. Da denne proces kan være yderst pinlig/latterlig at iagttage, søger man så vidt muligt at undgå denne lægetype og i stedet rekruttere f.eks. cheflæger og lægelige direktører fra kasten af skrivebordslæger (s.d.).

Patientklagenævn. Hemmelig standret, som administrativt kan afsige arbitrære fordømmelser af læger. Proceduren er ligeledes hemmelig og "kendelserne" inapellable. Arbejder nøje efter det koncept, som i trediverne blev beskrevet af Franz Kafka i sin bog « Processen »

P.L.O. Praktiserende Lægers Organisation. (Ikke at forveksle med den palæstinensiske befrielsesfront). Loge-søjle under D.a.d.L. (s.d.). Samlingsforum for praktiserende læger med fælles interesser (golf, tennis, dyre biler, sejlsport, rejser m.m.m.). Har illusioner om at kunne forhandle (!) med Amtsrådsforeningen (s.d.). Ingen faglig betydning.

Paradigme. Indholdsløst ord (Se også floskulatur). Anvendes dog meget hyppigt, især af mødeliderlige "tillidsmænd" (s.d.) som ikke har læst Ludvig Holbergs "Erasmus Montanus".

Pengene skal følge patienten. Sidste mode inden for minister/direktør- påklædning (Sådanne skal nemlig altid være "klædt på" til at møde problemerne). Forudsætter, at patienterne individuelt forsynes med et prisskilt. Dette forudsætter igen dels en "taksations-kommission" som på en slags dyrskue vurderer hvad fru Hansens behandling må koste, dels en af amterne uafhængig licitations-kommission som faldbyder fru Hansen til landets sygehuse. Kræver ansættelse af et meget stort antal kræmmerkyndige kontorfolk, økonomer, EDB- "eksperter" samt tranportpersonale og -materiel. Bliver af samme grund fremherskende mode også næste sæson. (Se også præstationsbelønning).

Praktiserende læge. Læge som har indset, at hospitalsarbejde ikke fører til uforstyrret nattesøvn. Har derfor i tide nedsat sig som "selvstændig". D.v.s. at han/hun har fået et "ydernummer" af eet eller andet amt (s.d.). Er som sådan dog stadig lige så offentligt ansat som hospitalslægerne. Modtager således et "basishonorar" for de patienter man ikke har besvær med. Dem man har besvær med henvises til sygehusene.

Prioritering. Rangordning af opgaver. I sygehusvæsenet opdelt i to områder :
A.Imaginær prioritering : Udtryk for den opfattelse at ikke alle lidelser er lige vigtige eller kræver behandling på skatteborgernes regning (eksempelvis livs- eller førlighedstruende sygdomme versus barnløshed hos visse ægtepar (som nødigt vil adoptere nogen af de utallige forældreløse børn )). Denne prioritering burde foretages af politikerne som ikke tør, og derfor overlader man det til lægerne som imidlertid er ude af stand hertil, da de hver især anser deres eget speciale for det vigtigste. Desårsag imaginær.
B. Faktisk prioritering : sygehusvæsenets målsætning som den kommer til udtryk i virkeligheden. Rangordnes således :

1. At fungere som alibi for amternes eksistens.
2. At sætte nye skud på bureaukratiets evigt voksende træ.
3. Egnsudviklings-støtte til lokalområder, især de store byer.
4. Erhversstøtte til navnlig papirindustrien, EDB-branchen og de såkaldte konsulentfirmaer.
5. At være løftestang for oprettelsen af endnu flere styrelser, nævn, kommissioner, analysegrupper, institutter, råd, komiteer, udvalg, planlægningsgrupper, registre, ekspert- paneler, tænketanke, konferencer, seminarer, kurser o.s.v., o.s.v..
   samt, i det omfang der levnes tid dertil :
6. At hjælpe syge/tilskadekomne mennesker med videnskabeligt funderet behandling, og - dersom tid levnes - at søge at fremme nævnte videnskab ved hjælp af forskning.
7. At sikre, at også fremtidens læger kan få en rimelig uddannelse (hvilket punkt dog er afskaffet med Kaalund-"overenskomsten" af 1981 (s.d.))

Rationalisere. Oprindelig betydning : fornuftig handling. Anvendes nu om stunder i den stik modsatte betydning. I sygehusvæsenet betegnelse for en proces, der dels kan give alibi for at afholde utallige møder, dels nødvendiggør ansættelse af mere administrativt personale. Overordentlig omkostningskrævende.

Samtykkeerklæring Et af Sundhedsforstyrrelsens jurister snedigt udtænkt system til at holde lægerne beskæftiget med pjat : Når en syg medborger bliver indlagt på et sygehus, skal han give sin tilladelse til, at den læge, som netop har indlagt ham/hende må få at vide, hvad han/hun fejler (!) - Bliver Patienten evt. overflyttet til et andet sygehus (f.eks. på grund af en kompliceret eller sjælden lidelse) skal han/hun på samme vis give tilladelse til, at det nye sygehus må få kendskab til de oplysninger, der begrunder overflytningen. - Da Patienterne - med rette - anser den læge, der beder om en sådan tilladelse for komplet åndssvag, spilder man en ustyrlig masse tid med at forklare ham/hende det uforklarlige.

Skrivebordslæge. Forefindes i to udgaver : 1. Læger, som fra starten har sigtet mod et mere administrativt betonet virke, såsom embedslæge, socialmediciner og lignende. 2. Læger, som primært har en klinisk uddannelse, men som har set deres fordel i at udskifte de kirurgiske knuder med slipse-ditto. Bestræber sig på at tækkes DJØFerne og de øvrige jakkesæt, hvilket er gavnligt for karrieren i henhold til det af professor Niels Høiby beskrivne "Rip, Rap og Rup - princip".

Starte op. Begynde. (Se også floskulatur) Anvendes især af EDB-personale. Ender som regel med at det hele lukker ned ("går i sort").

Sundhedsministeriet. I daglig tale : Sundhedsmysteriet. Oprettet i midten af 1980'erne, antagelig i et (forgæves) forsøg på at redde stumperne efter Kaalund-"overenskomsten" (s.d.) og ikke blot for at kunne belønne en uduelig, men trofast partisoldat med endnu et overflødigt ministerium (jfr. ministeriet for gakkede gangarter). Har ingen reel indflydelse (den ligger hos amterne (s.d.)). Kan dog ikke frakendes en vis underholdningsværdi eller endda komik, som f.eks når de tidligere, højst besynderlige sundhedsministre ville afskaffe ventelisterne ved at nedlægge et stort antal af de mindste (og dermed mest produktive) sygehuse. Nedlagt 2001 og påny underlagt indenrigsministeriet, hvorved klovneeffekten for første gang er reduceret betragteligt.

Sundhedsstyrelsen. I daglig tale : Sundhedsforstyrrelsen. Reminiscens fra dengang sygehusvæsenet fungerede (d.v.s. indtil 1981) og ikke havde eget ministerium. Var tilsynsførende med sundhedsvæsenet og rådgiver for dels indenrigsministeriet dels justitsministeriet - dersom der var behov herfor. I vore dage underlagt sundhedsministeriet (s.d.). Beskæfiger sig nu med at tildele autorisationer og næser. Udsteder en lind strøm af krypterede cirkulærer og bekendtgørelser om perifere emner såsom blod til Jehovas Vidner, blodprøver for AIDS, levertransplantationer og recepternes korrekte udformning. Hovedopgaven synes dog at være udformningen af blanketter, såsom "samtykke- erklæringer" (på hvilke borgeren skal give tilladelse til at hans læge får at vide, hvad han fejler !). Beskæftiger (som det fremgår af ovenst.) et stort antal djøffer, vinkelskrivere og andre pernittengryner, men kan dog indhente råd fra sagkyndige personer, hvilket forklarer at der fra tid til anden fremsættes endog ret fornuftige udtalelser.

Sygehuschef. Tidligere : inspektør. Den første blandt ligemænd (M/K) i sygehusledelsen. Før i tiden som oftest person med en praktisk, administrativ baggrund, som tilsikrede at sygehusets servicefunktioner og økonomi fungerede gnidningsløst. Nu om stunder tillagt ansvar også for områder hvori han/hun fattes indsigt, men uden tilsvarende beføjelser. Den gamle, praktiske "bogholdertype" skiftes løbende ud med smarte, teoretiske akademikere såsom cand.oecon'er, cand.jur'er ("djøffer") og deslige, som ikke har kunnet finde beskæftigelse i det private erhversliv hvor lønningerne er langt højere.

Sygehusledelse. Lidt ældre påfund, som overfører en masse papirarbejde fra de amtslige sygehusforvaltninger til de enkelte sygehuse. Bidrager dermed til den tiltagende uensartethed også inden for det enkelte amt. Består typisk af en sygehuschef (tidl. inspektør), som har forstand på penge og regnskaber, en chefsygeplejerske og en cheflæge. Disse sidste tages altså ud af produktionen, hvorved denne falder, og deres faglige kunnen forspildes.

Tavshedspligt. Oprindelig betydning : patientens garanti for, at fortrolige og personlige oplysninger til sin læge ikke faldt i hænderne på uvedkommende så som offentlige myndigheder (i.e. Politi, Skattevæsen o.s.v.), forsikringsselskaber, aviser eller andre i privatlivet snagende instanser. Er i dag helt illusorisk, idet f.eks Politiet af domstolene er udstyret med et gummistempel, som giver adgang til samtlige oplysninger man måtte ønske. Uhyre bekvemt for Politiet, som derved spares for egen efterforskning. T holdes dog stadig i hævd af enkelte, naive læger, som derved bringer sig selv i fedtefadet. Begrebet overlever dog på absurd vis i form af de såkaldte Samtykkeerklæringer (s.d.). Nuværende betydning : Lægens pligt til at forholde sig tavs med hensyn til sin viden om skandalerne i Sygehusvæsenet.

Venteliste. Fortegnelse over personer med ikke-livstruende lidelser, som venter på behandling når plads haves. Har som sådan en "vindkedel"-funktion, idet den sikrer konstant udnyttelse af kapaciteten uden "huller". Eksistensen af ventelister er en naturlov (ligesom f.eks. tyngdeloven); de kunne uden videre afskaffes ved en periodisk øget produktion, men dette så ville føre til at det produktive personale undertiden kunne udføre arbejdet uden stress, hvilket er politisk uacceptabelt og desårsag føre til afskedigelser. Den således reducerede kapacitet ville så igen medføre ventelister.

Ventelistegaranti. Politisk kampråb, som med jævne mellemrum høres i gangene på Christiansborg. Efterfølges som regel af et talekor : "pengene skal følge patienten !" (s.d.). Skal illudere, at de dersteds dvælende politikere bekymrer sig om, at skatteborgerne ikke kommer til at vente længere på en operation end et vist, nærmere angivet tidsrum. Da samme politikere jo imidlertid accepterer, at amterne fortsat skalter og valter med sygehusvæsenet efter forgodtbefindende, er der med udtrykket i virkeligheden givet en statsgaranti for vedvarende og voksende ventelister (s.d)..

Ytringsfrihed. Civilretligt gode, beskrevet i bl.a. den amerikanske forfatning (som tages alvorligt) og den danske grundlov (som ikke gør det). Ytringfrihed gælder således også i amterne, -  under den forudsætning at de ansattes ytringer stemmer nøje overens med  det pågældende amts officelle sysnpunkter.